Power
to Unfold

Med mod, handlekraft, hastighed og omtanke udfolder vi potentialet i den grønne omstilling. Det sker ved at skabe ny energiproduktion, høste energi fra vind, sol og biomasse, ved lagring af energi og ved forædling af energi i hele værdikæden.

Photovoltaic PV plant ground mounted with string inverters

Projekter

Vi går forrest for en grønnere og stærkere fremtid

I Skovgaard Energy vil vi være verdens førende til at udvikle innovative og skalerbare energiløsninger, der styrker en klimavenlig og sikker fremtid.

Med mod, handlekraft og hastighed går vi forrest for at udvikle og implementere avancerede energiløsninger, der reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer og styrker energiforsyningen.

Vi vil vise, at den grønne strøm kan udfoldes klogere, end den bliver i dag. Vi høster energi fra vind, sol og biomasse – lagrer og forædler den – så energien er til rådighed, når samfundet har brug for den.

For hos Skovgaard Energy leverer vi ikke kun grøn strøm til elnettet. Vi leverer også grønt brændstof, grøn gødning og grøn varme, der skaber værdi og sammenhæng på tværs af sektorer.

Den grønne omstilling er i gang, og vi arbejder målrettet for at opbygge et robust energisystem, der styrker Danmarks og Europas energiforsyning og konkurrenceevne og bidrager til en sikker fremtid.

Billede

Danmarks næste energieventyr begynder her

I Skovgaard Energy drømmer vi ikke bare om en grønnere og bedre fremtid – vi bygger den. Skridt for skridt, som vi altid har gjort det.

I Nordvestjylland ligger vores innovationscenter og pionerprojekt: REDDAP i Klimapark Ramme. Her bliver grøn strøm til ammoniak, der kan lagres, transporteres og bruges som brændstof. Et nyt energieventyr er på vej.

Og eventyret fortsætter. Sammen med Sumitomo Corporation tager vi de næste skridt, når vi udvikler fremtidens grønne flybrændstof baseret på grøn strøm fra Klimapark Nordvestjylland og biogas fra Maabjerg Biogas – løsninger, der styrker både konkurrenceevne og energiforsyning. Det bliver en vigtig brik i opbygningen af et stærkere og mere selvforsynende energisystem.

Alle vores projekter hænger uløseligt sammen - som elementer i en nordvestjysk værdikæde, der kan være med til at føre Danmark og Europa frem mod en ny æra i grøn energi.

Snart kan vi bruge grøn strøm, når vinden ikke blæser, transportere grønnere og ikke mindst flyve grønnere. Det er klog energi - til glæde og gavn for hele verden.

Seneste nyheder

Se alle