Job hos Skovgaard Energy

Job hos Skovgaard Energy

Grøn omstilling i højt tempo. Skovgaard Energy udfolder – med base i Vestjylland – potentialet i de grønne løsninger.

Vi tror på at vedvarende energiformer, vind, sol, bioenergi og power to X er essentielt for vores fælles fremtid. Hos Skovgaard Energy sætter vi en ære i at udnytte naturens ressourcer bedst muligt.

Vi bygger lige nu verdens første dynamiske ammoniak anlæg (PtA), der kan lagre sol- og vindenergi, så intet går til spilde. Vi vil ikke kun levere grøn strøm til elnettet, men også grønt brændstof til den tunge transport og industri, grøn gødning til landbruget og grøn varme til opvarmning.

Derfor søger Skovgaard Energy nye kollegaer.

Du har ikke nødvendigvis erfaring med at arbejde med vedvarende energi, men trives i en mindre og uformel organisation, hvor der er kort fra tanke til handling. Du besidder et godt humør, gå-på-mod og er en holdspiller.

Ansøgninger sendes til job@skovgaardenergy.dk