Sol og vind er kernen

i vores forretning

Vi kan ikke spå om fremtiden, men én ting ved vi. Solen bliver ved med at skinne, og vinden bliver ved med at blæse. De vedvarende energikilder slipper ikke op, og det skal vi udnytte bedst muligt for at skabe en bæredygtig fremtid.

Skovgaard Energy har været blandt de førende aktører inden for vedvarende energi i mere end 30 år. Vi er pionerer inden for vindenergi og har senest også specialiseret os i solenergi. Solenergi er den reneste og naturligste energiform og har et enormt potentiale, da solens stråler på bare én time giver jorden mere energi end alle lande i verden bruger på et år.

Udfordringen med vind- og solenergi er, at vinden ikke altid blæser og himlen ikke altid er blå. Derfor har vi brug for at kunne lagre den vedvarende energi – og det kan vi med Power-to-X, der omdanner overskudsstrømmen til flydende grøn ammoniak.

Skovgaard Energys energiproduktion i Danmark.

Vi tror på at udnyttelse og udvidelse af vedvarende energiformer, som vind, sol og power-to-X er essentielle for vores fælles fremtid.

Jørgen Skovgaard
Stifter og ejer

Skovgaard Energy arbejder også med biomasse. Landbruget er en vigtig del af den grønne omstilling.

Biomassen kan på både kort og lang sigt bidrage til forædling og sikre lokal vækst og udvikling i fremtidens energi værdikæde i Nordvestjylland.